Ungdomsfodbold i Nordhavn

FC Nordhavn er nu klar til at tilbyde ungdomsfodbold til de lokale beboere i Nordhavn!

FC Nordhavn er den lokale fodboldklub i 2150 Nordhavn, og vi er meget stolte over endeligt at kunne starte vores længe ønskede ungdomsafdeling op. Vi søger derfor nogle friske og fodboldglade drenge og piger, som vil være en del af vores lokale fodboldklub her i Nordhavn. Vi ønsker at være en mangfoldig fodboldklub med plads til alle bydelens beboere, derfor er det ikke en forudsætning, at nye medlemmer har prøvet at spille fodbold før. 

Den største udfordring for udviklingen af vores fodboldklub er selvfølgelig manglen på faciliteter, men dette har vi nu fundet en løsning på. Vi har nu åbnet op for træning på vores lille nye midlertidige træningsanlæg på hjørnet af Southamptongade og Helsinkigade, hvor vi håber på at der vil komme en forsat stigende tilslutning i løbet af efteråret. 

Grundet de manglende faciliteter i Nordhavn har vi måtte tænke alternativt, og vi har i den forbindelse været heldige at få stillet et området til rådighed i Århusgadekvarteret. Her har vi forsøgt at gøre området spilbart ud fra de forudsætninger, som vi havde. Området er ikke stort nok til større børn kan spille på det, men vi mener sagtens at dette kan bruges til boldspil og boldleg for de allermindste fodboldspillere i Nordhavn!

Vi vil lørdag d. 21. september fra kl. 11.00 – 14.00 holde endnu et åbent hus arrangement på vores midlertidige boldbane i Århusgadekvarteret, hvor interesserede kan komme ned og møde os, melde sig ind i klubben og få en gratis gave! 

Der kommer til at være træning og boldleg de fremtidige lørdage fra kl. 10.00 – 13.00, hvor vores dygtige trænere vil tage godt hånd om de små fodboldspillere! Her i starten har vi besluttet, at disse lørdage er for drenge og piger i alderen 4-11 år 

Vi glæder os rigtig meget til at få en fantastisk lokal fodboldklub udbygget med en masse nye glade Nordhavnboere. Vi håber på, at de lokale beboere vil bakke op om klubben og støtte vores projekt om at få skabt en masse gode aktivitetsmuligheder i Nordhavn.

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.