FUTSAL LIGAEN GENOPTAGES

Efter en længere corona-pause i Futsal Ligaen er det med glæde at vi nu kan meddele af Futsal Ligaen genoptages, dog i et komprimeret format. Hvor klubberne førhen skulle spille to gange mod hinanden (14 kampe i alt), så er kampprogrammet nu blevet komprimeret således at klubberne kun skal møde hinanden én gang før det afgøres, hvilke hold der går videre til kvartfinalerne 13./14. marts.

Dette betyder, at klubberne kun spiller 7 kampe i alt. Vi har allerede selv spillet de første fem kampe i turneringen, og da LA12 har trukket sig fra rækken betyder det, at vi kun mangler én kamp. Grundet vores placering i tabellen, så vil en sejr i vores sidste kamp mod Brøndby IF betyde at vi kan gå direkte videre til DM-kvartfinalerne, da vi i forvejen er bedre i indbyrdes opgør med både Albertslund IF og FH Sat Af.

Vi spiller den altafgørende skæbnekamp mod Brøndby IF på søndag kl. 17.30!

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.