Solen stod højt over Ryparken, da FC Nordhavn skulle møde rækkens absolutte bundhold, Deportivo Montecristo, søndag morgen. Nordhavn var hårdt plaget af skader op til opgøret og måtte derfor stille i alternativ startopstilling. Det skulle dog ikke vise sig at være blive et problem, da FC Nordhavn sad på kampen fra start til slut.

FC Nordhavn skulle dog få sig en gevaldig overraskelse i kampens åbningsminut. Knap tredve sekunder var spillet, da Deportivo Montecristo fik spillet sig frem til kanten af feltet og sendte en blød, buet afslutning afsted. Afslutningen sejlede over Philip Rau-Andersen i målet men ramte heldigvis overliggeren og sprang i spil igen. Riposten blev dog hurtigt spillet afsted og blot femten sekunder senere lå bolden i Deportivo Montecristos eget net. Magnus Nexø var målscoreren, efter han havde sprintede sig fri af forsvaret og med en blød inderside lagde den ind i det lange hjørne.

Blot to minutter senere udbyggede Nordhavn deres føring, da Tobias Schiermacher fik kontrolleret en løftet stikning med brystkassen og sparkede bolden resolut op i nettaget til stillingen 2-0. De to hurtige mål blev efterfulgt af en stille periode, hvor FC Nordhavn var meget på bolden, men ikke kunne få den afgørende fod på. Omkring 15 minutter senere kom forløsningen dog, da Jason Rasmussen trykkede af fra distancen og med stor hjælp fra modstanderens målmand fik udbygget føringen til 3-0. Inden pausen blev det også til 4-0, da Magnus Nexø sparkede returbolden fra Yakub Simseks langskud i kassen. Lige inden pausen glemte Issa Ali tilsyneladende også hvilken sportsgren, som han spillede, da han af uforklarlige årsager valgte at samle bolden op med hænderne midt i et angreb. Dommeren så, logisk nok, ingen anden løsning end at give Issa det gule kort, hvilket altså betød, at Nordhavn måtte slutte halvlegen i undertal.

I anden halvleg kom Issa Ali på banen efter knap fem minutters spil, og han var hurtig til at gøre skaden god igen. Issa modtog bolden i venstre side, afdriblede en mand og sparkede bolden ind i det lange hjørne. 5-0 stod det nu til FC Nordhavn, og det var tydeligt, at modet fuldstændig var taget fra Deportivo Montecristos spillere. Resten af kampen forløb med stor FC Nordhavn dominans, hvilket Tobias Schiermacher blandt andet udnyttede til at tage føringen i den interne topscorerliste. Fire mål blev det til for Tobias Schiermacher i anden halvleg – alle med samme karakteristika og alle scoret på kun 14 minutter. De forløb sig alle ved en stikning i dybden efterfulgt af en tør afslutning af FC Nordhavns 10’er. Til slut fuldførte Magnus Nexø også sit hattrick, da han sparkede en ripost i målet til stillingen 10-0.

Alt i alt i en kamp domineret af FC Nordhavn, der viste gode takter offensivt og fik pyntet på sin målscorer.

Kampens resultat: 10 – 0

Kampens spiller: Tobias Schiermacher

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.